Eksempel 2 - mails
Menu
Menu
Kursister på eksamenshold, som har mellem 10-13 års skolebaggrund fra hjemlandet. Kursisterne skal op til en afsluttende eksamen, som hedder Prøve i dansk 2. Det er 10 voksne (30-40 år)og 4 unge (17-20 år).
Som led i deres uddannelse skal kursisterne kunne lave forskellige type skriftlige opgaver bl.a. ansøgninger, anbefalinger, opslag mm. Og ikke mindst en mail. I dette undervisningsforløb har jeg fokus på mail og især hvordan man forholder sig kritisk overfor egen opgave.
På den uddannelse, som henvender sig til kursister med forholdsvis korte skolebaggrunde er det vigtigt at lære kursisterne at arbejde selvstændigt og udvikle skrivestrategier, som kan løfte deres skrivekompetencer. Mange kursister "nøjes" tit med at skrive og ikke kigge sig tilbage. Målet med opgaven er netop at gøre dem i stand til at forholde sig kritisk til egne opgaver og hjælpe dem med at opdage, identificere og diagnosticere eventuelle fejl, for så at rette dem.
I første omgang bliver kursister undervist i genren (strukturen og pragmatikken). Mange kursister kommer tit til kort, for de kan ikke finde på ideer. Derfor tager vi afsæt en idebank (brainstorm) og hjælper med inputtet. Vi øver det at finde på "noget at fortælle", selv om mange af eksamensemnerne godt kan være langt fra ens virkelighed. Fx skriv om problemer med kolleger, når man selv ikke har et arbejde. Eller hvordan er det at få børn, når man kun er 17 år. Næste skridt er at rette en allerede forfattet mail i grupperne. Holdet består af en broget forsamling af folk fra alle mulige lande og baggrunde. Gruppearbejdet tillader kursister at indtage de roller, som de føler sig trygge ved. Fælles rettelsen ved tavlen giver mulighed for dele input i klassen og dermed inspirere hinanden. Til sidst skal kursisterne aflevere en opgave digitalt, hvor fokusset er især på selvrettelse.
Prøve i Dansk 2 (skriftligt B1, mundtligt B1+) er en sprogfærdighedsprøve, der skal vise, om en prøvedeltager har opnået en almen dansksproglig kvalificering og er
introduceret til kultur-og samfundsforhold i Danmark med henblik på at kunne varetage erhvervsarbejde og kunne fungere aktivt som samfundsborger samt at kunne deltage i kompetencegivende uddannelse og faglig efteruddannelse.
Sprogfærdighed omfatter viden om sprog og evnen til at anvende denne viden.
Det ene aspekt af sprogfærdighed er lingvistisk færdighed, der omfatter ordforråd, morfologi og syntaks samt udtale (i mundtlig kommunikation) og retskrivning (i skriftlig kommunikation).
Det andet aspekt af sprogfærdighed er pragmatisk færdighed, der omfatter evnen til at tilpasse sproget til situationen og hensigten med kommunikationen, dvs. bruge sproget relevant i en given sammenhæng og realisere sproghandlinger ved passende sproglige udtryk. Hertil kommer en diskursiv kompetence, der omfatter evnen til at opbygge tekster og skabe tekstsammenhæng. Den sociolingvistiske kompetence er overordnet i forhold til al sprogbrug, men bedømmes ikke i sprogprøverne, ligesom viden om verden heller ikke bedømmes direkte.
Kilde: Integrationsviden
Den skrifltlige eksamensgrundlag
Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.
Kursisterne skal på det afsluttende modul kunne skrive en mail. Gennem deres uddannelse er de blevet instrueret i, hvordan man forfatter en mail. Men det er først fra modul 3, at det er et krav at skulle skrive en mail. På det modul skal man kunne skrive enkle mails og holde sig til nogle punkter, som er opstillet.
På modul 6 er kravene en del højere. Her skal de svare på en mail fra en fiktiv ven.
Kursisterne har på forhånd arbejdet med mailstruktur og brainstorm. To værktøjer, som jeg bruger gennem modul 6 således at kursisterne holder sig til en fast strutkur og hurtigt kan “finde på” ideer, for det ikke altid at kursisterne kan fiske en god ide ud af det blå. Hjemmelavet materiale.
Vi gennemgår mailstruktur og sætningseksempler i klassen. Der skal skrives minimum 100 ord, og vel at mærke 100 ord om emnet. Starthilsen, sluthilsen, indeldningen og afslutningen tæller ikke med.
Vi øver brainstormen ved at kursisterne får en mailformulering og ved hjælp af de forskellige “temaer” forfatter en eller to sætninger, der ville kunne passe ind i mailen.
Didaktiske: Selvproduceret guide til hvordan man kan strukturere en mail og finde ideer før og under skriveprocessen.
Det er vigtigt at kursisterne holder sig til strukturen. Kursisterne bliver bedømt på forskellige parametre:
Pragmatiske færdigheder
Lingvistiske færdigheder
Diskursiv færduígheder
Rigtig mange kursister har svært ved at finde på ideer til de forskellige emner. Det er fx svært for en kursist, som ikke har problemer med sine naboer at skrive en mail om hvilke problemer, man har med sine naboer. Brainstormen kan evt. hjælpe kursisterne med at “finde på” ideer.
Semantiske:
Eksamensgrundlag på PD2. Kursisterne bliver præsenteret for en opgaveformulering og de skal komme med forslag til ideer. Fx: …Jeg har hørt du ikke er så glad for din praktik. Fortæl mere om det…
Transport: “Der er ikke langt til min praktikplads, så det tager for lang tid at komme dertil”
Børn: “Jeg møder kl. 7, så det er svært for mig at aflevere mine børn i børnehaven”
Undervisningsmidler:
Eksamensgrundlag og brainstorm forslag bliver vist på smartboard og alle summer lidt om evt. forslag til ideer. Vi tænker os frem til gode sætninger, man evt. ville kunne anvende i en eksamenssituation.
Eksempel på test online:
I denne opgave skal kursisterne analysere en mailopgave og forbedre den så godt de kan. Opgaven er egentlig besvaret og bestået, men den er ikke helt på niveau. Dvs. opgaven er skrevet på forhånd. Målet er at kunne identificere svagheder i mailen for at træne selvrettelse. Grupperne skal samarbejde og komme frem til forslag, som skal deles i plenum i næste fase. Her får kursisterne at vide, at det ikke er så meget det grammatiske eller stavningen, der er fokusområdet. Kursisterne skal derimod have fokus på, om mailen hænger godt sammen. Dvs. om der anvendt de rigtige tider, om der er brugt passende kohæsionsmarkører mm.
Hver gruppe sender en kursister op på tavlen, og de får lov til at skrive forslag til forbedringer. De andre kursister må gerne kommentere.
Semantiske:
Teksten vises op på skærmen.
Undervisningsmidler:
Smartboarden tillader kursisterne at rette i dokumentet og tilføje forslag, så alle kan se alle gruppernes forslag.
1. Når alle grupper har været oppe og skrive forslag, samler vi op på tavlen og genskriver mailen sammen. Nu med alles forslag. Dokumentet gemmes som PDF og sendes ud i klassens rum i Google Classroom, så alle kan få gavn af den endelige mail.
Kursisterne får en opgave for, som skal afleveres digitalt. Her opfordres de til at skrive opgaven i Google Docs og sende den via Google Classroom. Men de fleste vælger enten at aflevere opgaven for sent i papirform eller skriv den på et stykke papir, tage et billede og vedhæfte det i et opslag i Google Classroom.
Semantiske:
Teksten lægges op online.
Funktionelle:
Google Classroom er klassens fælles rum. Her kan kursisterne tilgå gamle opgaver, aflevere deres hjemmearbejde og kommunikere mere læreren og hinanden.
