Eksempel 3 - Sommerhus

Illustrations-_0001_app-design-icon.png.png

Præsentation

Created with Sketch.

Hvem?

Kursister på eksamenshold, som har mellem 10-13 års skolebaggrund fra hjemlandet. Kursisterne skal op til en afsluttende eksamen, som hedder Prøve i dansk 2. Det er 10 voksne (30-40 år)og 4 unge (17-20 år).

Group 32Created with Sketch.

Hvad?

I slutningen af december skal kursisterne op til en mundtlig eksamen. Her skal de beskrive to billeder omkring et ikke-selvvalgt emne. Derefter skal de besvare to spørgsmål omkring emnet (et generelt og et individuelt). Til sidst skal kursister diskutere i par og kunne redegøre for synspunkter, begrunde dem (argumentation) og vise, at de kan indgå i hvilken som helst interaktion på dansk.

Group 24Created with Sketch.

Hvorfor?

Det er vigtigt at kursisterne lærer at argumentere. Ved at arbejde med podcasten har kursisterne opbygget et ordforråd, som forhåbentligt sætter dem i stand til at komme med valide synspunkter og argumentere for dem. Ydermere skal de lære at være gode samtalepartnere. Dvs. de skal lære at spørge ind til den anden modparts synspunkter og undgå at holde lange monologer. Det bliver der lagt meget vægt på under eksamen. Derfor skal de optage deres samtale, som skal deles i vores rum.

Group 31Created with Sketch.

Hvordan?

Vi begynder med en kort tur på internettet, hvor kursisterne skal finde og præsentere deres drømmesommerhus. Derefter skal kursisterne aktivere en masse ordforråd om emnet "sommerhus" ud fra en podcast om sommerhuskulturen i Danmark. De skal arbejde med app'en DDO (Den danske ordbog) og forklare 1-2 ord for hinanden. Vi skal lytte til podcasten "Sommerhus" om sommerhusets historie og som dansk kulturfænomen. Vi diskuterer teksten i klassen og besvarer spørgsmål. Til sidst skal nogle af kursisterne træne eksamensdiscipliner med mig omkring emnet: Ferie. Resten arbejder med deres egne optageapp på mobil og træner eksamen omkring emnet: Sommer.

Visuelt overblik

Alle Galleri

Undervisningsforløb

1

Intro

Vi introducerer emnet med en lille informationssøgningsopgave (hjemmearbejde) på internettet. 

Kursisterne har fået et link til Danboligs hjemmeside via Google Classroom. Linket sender kursister direkte til den passende side, dvs. der, hvor de kan finde Fritidsboliger på kortet, så forarbejdet er allerede lavet. De skal så finde deres drømmesommerhus et sted i Danmark og tage stilling til følgende spørgsmål: 

Hvorfor har du valgt denne beliggenhed? Hvad synes du, er attraktivt i området?
Hvad er vigtigt for dig i dit valg af sommerhus? (afstanden til bopæl, naturen, prisen, størrelsen, andet…)

I klassen skal de hjælpe mig med at finde frem til huset via adressen. Jeg finder huset på Google Maps (eller på Danboligs hjemmeside), og kursisten præsenterer huset (beliggenhed, afstand til fast bopæl, prisen, størrelsen og ikke mindst grunden til de har valgt netop det hus).

Billede

 

Semantisk: 

Danboligs hjemmeside

Undervisningsmiddel:

Smartboard (Husets opslag vises på storskærm, så alle kan se det)

Funktionelt:

Google Maps

Digitale midler

Det er altid “farligt” at sende kursisterne et sted, de ikke kender på det store internet. Der er mange steder, man kan klikke sig ind på og fare vild. Og det skete selvfølgelig….
Mange kursister valgte at gå selv ind på Danboligs hjemmeside uden at bruge mit link. Det resulterede i, at de søgte på helt almindelige boliger tæt på, hvor de bor i stedet for at finde deres drømmesommerhus et sted i Danmark. Andre blev bange for at klikke sig frem på hjemmesiden og booke en fremvisning eller gøre noget, de ville fortryde. Det lykkedes dog for et par stykker at finde deres drømmesommerhus, og dem kunne vi så få en diskussion om. 
Jeg synes ikke, jeg kunne finde et værktøj til at vurdere hjemmeside på Vurdigi. Men min umiddelbar vurdering er at hjemmesider er ikke særlige nemme at bruge som semantisk middel, hvor kursister skal finde informationer. For det første er hjemmesider ikke altid bygget intuitivt (ikke et ond ord om Danboligs hjemmeside her). Og så er de bestemt ikke tænkt i undervisnings øjemed. Dvs. man kan nemt fare vild (som det skete for mine kursister). Informationer på hjemmesider er ret teksttunge, og man skal kunne forstå det, man klikker på. Da hjemmesider er “live”, er der en risiko for man klikker et dumt sted og kommer til at fortryde det. Ydermere arbejder de fleste sprogskolekursister ud fra deres mobiler, og selv om de fleste hjemmesider er responsive, er det stadig svært at navigere rundt og finde info via en mobil. Tit er lærerne nødt til at “redidaktisere” hjemmesidestoffet. Det er omstændigt og tidskrævende. På vores niveau har hjemmesider ikke en særlig høj affordance for vores kursister. 

2

Ordforråd

Vi aktiverer ordforråd omkring emnet: “Sommerhus”.  Det er en hjemmeopgave, hvor hver kursist får 1-2 ord, som skal forklares med egne ord til resten af kursisterne. 

Kursisterne downloader app’en DDO (de fleste har den i forvejen) og får 1-2 ord, som de skal kunne forklare med egne ord ved evt. at give eksempler. Nogle kursister har ikke fået nogen ord, men kan selv vælge et par stykker fra listen.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Semantisk

1. Kursisterne får en liste med ord, de skal forklare ved hjælp af app’en Den Danske Ordbog.

Funktionel

Kursisterne har downloadet app’en og skal bruge lidt tid på at forstå ordene/sætningerne.

Digitale midler

Den Danske Ordbog har lavet en rigtig god app. Selv om de fleste kursister hellere vil bruge Google Translate eller Scanne apps, kan det betale sig at tvinge dem til at bruge app’en, for den giver oplysninger, som ikke nødvendigvis dukker op via Google Translate. Fx verbernes bøjninger osv. 
En lille rundspørge i klassen efterfølgende afslørede, at de fleste anvendte Google Translate til opgaven, for det var hurtigere. Den eneste fordel, der blev nævnt er, at DDO giver sætningseksempler. Men de skulle så oversættes. Så tyede de til Translate i stedet for DDO. Ærgerligt.  

3

Podcast

Vi lytter til podcasten. I første omgang skal vi have fokus på de nye ord/sætninger. Derefter får vi en lille diskussion om sommerhuskulturen i Danmark. 

Vi lytter til podcasten i klassen, og alle kursister får en kopi af teksten. Vi stopper podcasten hver gang vi støder på et af de orde/udtryk, som de skulle tjekke på DDO. 

Hjemmesiden: Danskiørerne

Teksten:

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Vi samler op i klassen og alle siger én ting, de husker om sommerhuskulturen i Danmark. 

Jeg havde downloadet lydfilen (og uploadet den til vores rum) , så de ikke behøvede at gå på hjemmesiden, hvor podcasten findes. For så ville de kunne få adgang til teksten. Det ønskede jeg ikke. På det niveau skal de kunne forstå lydtekster på det niveau. Vi havde allerede arbejdet med de svære ord, så det burde ikke have voldt nogen problemer. 

Semantiske:

1. Teksten, som vises op på skærmen (med de nye ord i rødt)

2. Hjemmesiden: danskiørerne

 

Digitale midler

Danskiørerne indeholder en række podcast om alle mulige emner, som har en forbindelse til det danske samfund, historie, kultur osv. Det en glimrende hjemmeside at bruge på det her niveau, for kursisterne skal kunne diskutere, udtrykke meninger og argumentere omkring hverdagsemner, som vedrører livet i Danmark (Sociale medier, stress, ferie, uddannelse…). Her havde jeg mulighed for at lave en kobling mellem podcasten “Sommerhus” og en eksamensdiskussion om ferie og sommer (næste skridt i forløbet). Jeg havde uploadet lydfilen til vores rum, og det syntes kursisterne var godt. Især fordi man kan justere talehastigheden. Dog syntes de fleste, at det var svært at forstå det hele. Men det er heller ikke meningen. Vores kursister kommer fra kulturer, hvor det er en selvfølge, at ALT skal forstås (især asiater), så de ender tit med at bruge alt for meget tid på opgaverne med den risiko, at de giver op undervejs. 

4

Diskussion

Eksamenstræning:

Interaktion:

(6 min. pr. par)
Samtale mellem eksaminator og prøvedeltagerne enkeltvis.
Eksaminator informerer prøvedeltagerne om, hvad emnet er, og giver den ene prøvedeltager billede 1. Prøvedeltager har ½
minut til at se på billedet. Derefter begynder samtalen.
Efter ca. 3 minutter siger eksaminator ”tak”.
Derefter gentages proceduren med den anden prøvedeltager,
som får billede 2.

Interaktion fortsat:
(4 min. pr. par)
Samtale mellem de to prøvedeltagere.
Eksaminator informerer de to prøvedeltagere om, at resten af prøven foregår som en samtale mellem dem. Eksaminator skal i denne del af prøven fungere som mediator
og sørge for, at fokus i samtalen ændres fra det konkret personlige til det mere generelle, og at samtalen mellem de
to prøvedeltagere bliver holdt i gang på en naturlig måde. Efter ca. 4 minutter siger eksaminator ”tak”.

Kilde: Prøvebanken

I den afsluttende fase har jeg valgt at dele holdet op i to. 

1. Nogle fik lov at “gå op til eksamen” omkring emnet “Ferie” med mig som eksaminator. 

Video

2. De andre skulle arbejde med emnet “Sommer” og fik billederne og de tilhørende spørgsmål sendt som lydfiler i vores rum. De skulle så optage sig selv og dele deres besvarelser med de andre kursister i klassen. 

Billede: Lydfiler i Classroom

Semantiske:

Eksamensgrundlag: 

Billede 1
Billede 2
Eksaminatorhæfte

Funktionelle:

Google Classroom og lydfiler optaget med Memo (min egen telefon)

Billede

Digitale midler

Jeg har undervist på det niveau i mange år og har aldrig brugt denne metode. Jeg kan se, at det blev en kæmpe succes, og at de fleste har oploadet deres lydfiler enten via mail eller direkte til vores fælles rum. Og det er godt, for så kan de lytte til hinandens lydfiler og blive inspireret. 
Jeg kan høre, at nogle af kursisterne havde skrevet teksten i forvejen og læste op. Så i den henseende passer værktøjet ikke til formålet, for umiddelbarheden forsvinder. Men kursisterne var meget positive og vil anbefale metoden til fremtidig hold. Eneste minus er, at det er ret tidskrævende for læreren at lytte til alle lydfiler og især at give feedback online, for det kræver også, at kursisterne gennemgår lærerens bemærkninger. Derefter skal det bearbejdes for at give det største udbytte. Det er nok bedst ikke at anvende metoden for tit af de sidstnævnte grunde. Men det er en supergod alternativ fremgangsmåde.